Om Lene
Jeg er født i 1975 og er mor til 2 teenage drenge. Jeg er uddannet tankefeltterapeut og sundhedsvejleder, og har taget supplerende uddannelse i anatomi, fysiologi og sygdomslære. Derudover har jeg studeret selvudvikling og spirituelle livsformer, hvilket har givet mig et holistisk syn på sundhed, krop og sind.
Ud over de forløb, behandlinger og sundhedsvejledninger jeg tilbyder her, underviser jeg i sundhed og ergonomi hos uddannelsesinstitutionerne UNord, DEKRA Job og DEKRA Transport.
Det at hjælpe andre mennesker, til at få det bedre både fysisk og mentalt, er det der gør, at JEG ELSKER MIT ARBEJDE.
Jeg har selv kæmpet med lidt af hvert i forhold til min sundhed… Som tidligere sukkerafhængig, ved jeg hvor svært det er at slippe af med sukkertrangen – jeg kender både de fysiske og psykiske abstinenser, sygdomme, overvægt og div. symptomer, der ofte kommer pga. et stort sukkerindtag. Så ja, jeg vejede tidligere 14 kilo for meget, havde Candida Svamp i fuldt udbrud, led af uren hud og havde ofte problemer med div. betændelsestilstande i kroppen… og oveni det fulgte også humørsvingninger og en hård selvkritik. Jeg har også haft andre mentale udfordringer med i bagagen… Min rejse ud af sukkerafhængigheden og forvandlingen af mine udfordringer til velvære og fantastisk energi, startede i 2012 – og ja, det var hårdt i starten, men med god hjælp undervejs, blev motivationen holdt oppe og det blev nemmere og nemmere som tiden gik og den sunde livsstil blev til naturligt gode vaner. Det er den samme hjælp jeg nu tilbyder andre, så de også kan opnå fysisk og mental sundhed.
Motion, træning og sport har jeg dyrket en hel del af – hvis ikke jeg havde gjort det, havde jeg nok tidligere haft mere end 14 kilo i overvægt. Jeg har dyrket meget forskelligt, lige fra karate til ishockey. Desværre er jeg også kommet til skade ind imellem i div. aktiviteter… så skuldre, knæ og ryg har fået sig nogle knubs. Bl.a. har jeg været uheldig at få en stor diskusprolaps i lænden, som trykkede iskiasnerven flad – ja, så ved man hvad smerte er… Alle mine skader har jeg trænet “væk”, også diskusprolapsen – det har krævet opbygning af muskler rundt om de udfordrede led. Så min træning i dag består meget af core- og styrketræning. Men jeg nyder også lidt løbetræning, kajakroning, løb på rulleskøjter og lange vandreture – hvilket alt sammen også er godt for den mentale sundhed.
Jeg har arbejdet med mennesker det meste af mit arbejdsliv – det giver mig energi og glæde, at hjælp og støtte mennesker på deres vej til et sundere liv med mere glæde, energi og bedre livskvalitet.